© city-map AG ‐ Map data © OpenStreetMap contributors
I februar måned 1606 opkøbte Christian IV 46 private grunde uden for Københavns nordøstlige voldanlæg. En del af disse lagde han sammen til en lysthave (senere Kongens Have), hvori han opførte et ”lysthus”. Huset, en murstensbygning i to etager, med et spirprydet trappetårn på sydvestsiden og karnap mod nordøst, stod færdigt 1607. En omgivende voldgrav havde vindebro mod nord. Her blev et porttårn tilføjet i 1610.
Omkring 1710, efter opførelsen af Frederiksberg Slot, var Rosenborgs tid som kongebolig forbi. Slottet var allerede i Frederik III’s tid, fra ca. 1658, blevet benyttet til opbevaring af kongefamiliens personlige kunstskatte, og tjente nu fremover udelukkende dette formål.
I 1833 besluttede Frederik VI at gøre slot og samling til museum. Museet åbnedes for publikum i 1838. Som noget nyt i udstillingssammenhæng blev samlingen ordnet således, at ruminteriørerne kronologisk følger de kongelige generationsskifter. Ved Enevældens ophør i 1849 blev slottet statsejendom og i 1854 blev samlingen efter overenskomst med Frederik VII et såkaldt løsørefideikommis, arvelig fra konge til konge.
Christian V nedtog i 1698 Christian IV's moralsk opbyggelige billedsuite i Rosenborgs lange sal for at ophænge 12 vævede tapeter med motiver fra Skånske Krig 1675-79. Tapeterne var vævet i København i årene 1684-93 af den flamske tapetmager Bernt van der Eichen. Serien blev taget ned i 1917, restaureret og ophængt i det nyopførte 3. Christiansborgs Riddersal, hvis dimensioner var tilpasset tapeterne. I 1999 blev tapeterne atter hængt op i Riddersalen på Rosenborg, og herved fik Christiansborg plads til sin egen gobelinserie.
Rosenborg Slot rummer bl.a. også Skatkammeret med kronjuvelerne samt De Danske Kongers Kronologiske Samling.
