Lihme kirke er en af landets ældste og mest særprægede og spændende kirker. Den har kun undergået relativt små ændringer gennem tiden, så man i dag ser kirken omtrent som man så den i middelalderen. Kun kirkens vestende fremtræder i dag væsentligt anderledes end i middelalderen. Det der gør Lihme Kirke til noget særligt er dels dens velbevarethed. Men ikke kun det. For i selve sin stil skiller kirken sig ud fra næsten alle andre danske landsbykirker. Det hænger formentlig sammen med at kirken i Lihme er bygget under engelsk påvirkning, mens påvirkningen i dansk kirkebyggeri ellers tiest er kommet sydfra.