Jesperhus Blomsterpark

Billedeophavsret: Jesperhus Blomsterpark

Jesperhus, Et ferieområde uden lige.

Historien bag JESPERHUS
Det første spadestik til JESPERHUS Blomsterpark blev taget allerede i 1965, og det var en række tilfældige hændelser og forhold, som spillede ind, da idéen om Parkens oprettelse blev født.
Grundlæggerne, ægteparret Edith og Niels Overgaard, boede på en gård tæt ved arealet med den nuværende Blomsterpark. Her havde Niels Overgaard nogle år tidligere anlagt en større frugtplantage, og på gården fik parret deres første søn, Jesper. Men Edith og Niels Overgaard opdagede desværre, at sønnen led af en svær astma, og at han ikke kunne tåle luften på den lavt beliggende ejendom. Derfor byggede familien Overgaard en ny bolig højere oppe i Legind Bjerge og navngav naturligvis stedet JESPERHUS. Huset ligger den dag i dag i den nordøstlige del af Parken, og fungerer stadig som privatbolig for familien Overgaard, i dag tillige som administration for Blomsterparken.

Billedeophavsret: Jesperhus Blomsterpark

Edith Overgaard solgte frugt fra en lille bod foran deres nye hjem, mens Niels Overgaard kørte rundt på egnen og solgte frugt fra sin vogn. Selvom der var meget at se til, anlagde parret hurtigt en pragtfuld have omkring huset. Haven var så spændende, at nysgerrige forbipasserende og handlende gik en lille tur i haven for at få et glimt af alle herlighederne.
Det var her parret fik idéen om at udvide haven og skabe en park, hvor mange flere kunne nyde synet og duften af flotte blomster.

Billedeophavsret: Jesperhus Blomsterpark

Dermed lød startsskuddet til det, som skulle blive Nordeuropas største Blomsterpark.

I 1966 åbnede man den første afdeling for publikum, som dengang dækkede et område på 3 hektar. Parken blev hurtigt herefter yderligere udbygget og strækker sig i dag over 7 hektar, med talrige oplevelser.

Ti år efter åbningen af JESPERHUS Blomsterpark etablerede familien Overgaard Campingpladsen, der har et areal på 8 hektar. Campingpladsen blev placeret på stedet, hvor den gamle frugtplantage havde hjemme. Samtidig blev der i tilknytning til Campingpladsen bygget en stor Svømmehal, der stadig i dag er den eneste på Mors.

Billedeophavsret: Jesperhus Blomsterpark

Blot 200 meter fra Blomsterparken ligger JESPERHUS Camping og Feriecenter.
Legind skov og sø grænser op til Feriecenteret, og De kan nyde udsigten over Limfjorden. Feriecenteret er et sandt eldorado for børnefamilier. Vi har gjort det attraktivt at bruge vores mange aktiviteter og faciliteter, da langt de fleste er GRATIS.

Listen over GRATIS aktiviteter er lang, og den udvides løbende. Senest er short-golf kommet til, hvor hele familien kan dyste i golf-spillet på lige vilkår! Aktivitetsgården er også et nyt skud på stammen. Her kan I komme helt tæt på både heste, geder, høns, køer, lamaer, æsler m.m.

Billedeophavsret: Jesperhus Blomsterpark

Servicebygninger
JESPERHUS Feriecenter har 4 servicebygninger, hvor man kan benytte toilet-, bade-, køkken- og vaskefaciliteter.
Servicebygningerne ligger på Sletten/ Æblevej, Kirsebærhaven, Jasminvej og ved købmanden. Boblebad og sauna findes i servicebygningen i Kirsebærhaven. Saunaen tændes automatisk hver dag kl. 17:00 og kan benyttes frit. Boblebadene kan rumme 2 voksne