Krudtværket (1756-1965) var engang en af byens største arbejdspladser. En del er nu omdannet til frilandsmuseum, hvor de arbejdende møller med originale maskiner, redskaber og andet inventar giver et godt indtryk af den tidlige, vandkraftbaserede industri i Danmark. En særudstilling viser fyrværkeriets historie.
De eksisterende museumsbygninger er opført o.1840-1894. Nord for museumsområdet findes et trækulsbrænderi og et magasin til svovl- og salpeter, alle tre råvarer til krudtfremstillingen. De to svære, grundmurede bygninger (der er aflåste) kan føres tilbage til 1761-1763.
Krudtværksmuseet i Frederiksværk og Hagley Museum, Delaware, USA, er verdens eneste arbejdende krudtværksmuseer. De første krudtmøller i Delaware blev etableret i 1802 - et halvt århundrede senere end i Frederiksværk.
Krudtværksalléen 1
3300 Frederiksværk
Tlf. (+45) 47 72 06 05