Trods det at Himmelbjergets top rejser sig 147 m over havets overflade, får man hos geologerne den oplysning, at Himmelbjerget er en 'falsk' bakke. Da istiden var forbi, gravede de enorme smeltevandsmasser sig ned i jordlagene og dannede de tunneldale, hvis skrå sider danner den 'falske' bakke - i modsætning til den 'ægte' bakke, som er jævnt afrundet til alle sider. I tunneldalen, som blev skabt af smeltevandet, findes den smukke Julsø, oprindelig Hjulsø (navnet hentyder til et kultsted), over hvis overflade Himmelbjerget rejser sig. Det skyldtes først og fremmest digterpræsten St. St. Blicher, at Himmelbjerget blev kendt. I 1871 fik staten skøde på bjerget på - som det hed - til 'fuldkommen ejendom'. Ikke kun fra søsiden, men også fra de mange spadserestier omkring i skovene rejser Himmelbjerget sig majestætisk over det omgivende landskab.

Billedeophavsret: Himmelbjerget

Himmelbjergtårnet, der er 25 meter højt, er rejst som minde over kong Frederik d. 7. Tårnet, det er tegnet af arkitekt L.P. Fenger, bærer en frise med indskriften: "Til minde om kongen - Frederik d. 7. - det danske folks ven - Grundlovens giver". Arbejdet med opførelsen blev påbegyndt 1874, og d. 6. juni 1875 kunne tårnet "afsløres". Der manglede dog en del af udsmykningen, nemlig kongens portræt samt mindekransene, der blev udført af billedhugger Ring for at skaffe penge til rejsning af tårnet. Disse udsmykninger blev afsløret ved en grundlovsfest i 1891. Siden da er intet ændret ved tårnets udseende.

Som udflugtsmål er Himmelbjerget noget ganske specielt, ved på én gang at kunne byde på den mest storslåede udsigt over Søhøjlandet og samtidig være et nationalt valfartssted.