Frihedsstøtten

Billedeophavsret: Frihedsstøtten

Frihedsstøttten har altid stået i en trafikåre på Vesterbro. Selv om den oprindeligt blev anbragt uden for Vesterport, altså uden for byens mure, så har monumentet altid været intimt forbundet med bymiljøet.
Frihedsstøtten er Vesterbros vartegn, et monument, der ved sin pågående forkyndelse om den personlige frihed er et symbol på vore idealer om det demokratisk samfund - på trods af, at den blev rejst over 50 år før den første grundlov blev givet den 5. juni 1849.

Frihedsstøtten er 20 meter høj og består af en obelisk af røde sandstens kvadre, et postament i grå marmor og en sokkel på tre trin af rød sandsten.

Ved en kongelig anordning den 20. juni 1788 ophævedes stavnsbåndet og dermed den regel, at landbobefolkningens drenge og mænd mellem 4 og 40 år skulle forblive på deres hjemegn.

Stavnsbåndet havde hindret den danske bonde i at rejse, hvorhen han ville og dermed forhindret ham i at søge sin levevej der, hvor han selv mente at have de største muligheder.

Begrundelsen for stavnsbåndet havde været, at der skulle være disponibelt mandskab til militæret - og værnepligten påhvilede dengang den danske bondestand.

Begrundelsen for stavnsbåndets ophævelse var, at den bonde, der kunne råde over sin egen tilværelse, ville være en bedre samfundsborger - også i militær sammenhæng.Borgerskabet, især det københavnske, opfattede stavnsbåndsløsningen, som indledningen til en række reformer, der skulle sikre borgeren den personlige og politiske frihed. Derfor var forordningen om stavnsbåndsløsningen overordentlig populær.

Billedeophavsret: Frihedsstøtten

Postamentet har i hvert hjørne en cylinderformet pidestal, der bærer en 2,30 meter høj figur i hvid marmor.

Troskab, med sin følgesvend hunden.

Borgerdyd, der bærer symbolet på borgerdyd, Egekransen på sin hoved.

Agerdyrkningsfliden, med overflødig-hedshorn, symbolet på den velstand, der opstår af flid.

Tapperhed, med løveskind, styrkens symbol, og en fasces, en stav omvundet af flag, symbolet på enighed.