På et af de mest naturskønne steder i Fakses finder man Blåbæk Vandmølle. Hvis man går ned ad den stejle bakke i området, kommer man til vandmøllen og mølledammen, som er en opstemning af Fakse Å. De tidligste optegnelser om Blåbæk Vandmølle stammer fra 1472.
Blåbæk Vandmølle er en af de få vandmøller i Danmark, som endnu kan ses i fuld drift. De gamle kværne bruges i dag kun til at male foder på til gårdens heste, men i gammel tid var møllen et samlingspunkt for gårdejere i området, som alle kom for at få deres korn behandlet.
Møller har været fredet siden 1953.
Siden da er møllen blevet udvidet og ombygget adskillige gange. Bygningernes ældste dele daterer sig fra 1600-tallet, og en af længerne er fra midten af 1700-tallet. Hele komplekset fremstår i dag meget smukt med brede træbeklædte gavle og lange rækker af vinduer under de stråtækte tage. Mølleriet drives af to overfaldshjul, som begge fungerer.
Oprindelig bestod Blåbæk Møller af en vandmølle, der fik sit vand fra Fakse Å, men da der ikke altid var vand nok, blev der i 1828 opført en vindmølle som hjælpekraft for vandmøllen. Den har to overfaldshjul, hvoraf det ene trækker kværne og valsestole i mølleriet. Det andet har tidligere trukket en rundsav, hvormed man forarbejdede det tømmer, der skulle bruges til møllens vedligeholdelse.
I 1993 blev der etableret en fisketrappe, da fiskene ellers ikke kunne komme forbi dette sted.
På en rundvisningstur bliver der fortalt om møllens historie og vandmøllen startes. Møllen har åbent én gang dagligt i skoleferien. Resten af året efter aftale, dog min. 10 pers.