Århus Domkirke

Billedeophavsret: Århus Domkirke

En af Danmarks flotteste kirker ligger centralt i Aarhus og er et markant i Aarhus Skyline når man ankommer fra søvejen. Det er et smukt syn med de høje tårne og mure når man færdes på Store Torv og de omkringliggende gader og det understreges af lyden fra tårnets klokkespil.

Billedeophavsret: Århus Domkirke

Byggeriet af Århus Domkirke påbegyndtes ca. år 1200. Kirkens grundlægger er Biskop Peder Vognsen. Det er noget af det ældste teglstensbyggeri i Jylland. Den første kirke stod færdig i romansk stil omkring år 1300.
I 1330 brændte kirken og lå øde hen til sidst i 1300-tallet. På det tidspunkt var den gotiske stil nået til Danmark, og da begyndte genopbygningen af kirken. Den stod færdig omkring år 1500, som vi ser den i dag. Med sine 93 meter er det Danmarks længste kirke. Kirkens højde er også 93 meter. Der er ca. 1200 siddepladser i kirken. Domkirken er viet til de søfarendes helgen Sct. Clemens.
De fleste af kirkens vægge har indtil Reformationen været dækket af kalkmalerier. Mange er gået tabt, men Domkirken er den kirke i Danmark, der har det største samlede areal af kalkmalerier, blandt dem et på 220 m2 - det største i Danmark. Det forestiller Kristoforus og Clemens.

Kirken er umådelig flot og i særdeleshed et besøg værdig.